ANVENDELSE
Kinesiologi kan anvendes af alle, der gerne vil have det godt og fungere godt, - både børn og voksne når ...
du vil genskabe balance i krop, psyke og sjæl
stressfyldt arbejde eller uundgåeligt pres er en del af din hverdag, og du gerne vil lære at håndtere det bedre
du vil arbejde med et bestemt tema eller mål
du vil overvinde magtesløshed og negative tanker i forbindelse med sygdom eller andre problemer
du vil lære at lytte til hvad din krop fortæller
du vil tage aktiv del i at bevare din sundhed og gode energi
du ønsker at arbejde med dig selv i en proces med personlig udvikling
du ønsker at arbejde forebyggende
De vigtigste værktøjer i forbindelse med test og afbalancering er ...
den lette, præcise muskeltestning. Denne hjælper os til bl.a. at finde i hvilken sammenhæng et problem er opstået.
"adfærdsbarometeret", der giver oplysning om "hvad vi føler, og hvad vi ønsker os" i forbindelse med de mål, vi har sat os.
stressfrigørelses- og stressreduktionsteknikker, der er baseret på viden om hjernens og hele nervesystemets funktion.
at teste "tilbage i tid" for at finde årsagerne til det aktuelle problem og løsningerne på det.
at "teste frem i tid" til et tidspunkt, hvor vi ser løsningen omsat til virkelighed på baggrund af vores nye og mere hensigtsmæssige valg.
Kinesiologi er en blid og støttende metode til at vedligeholde og genskabe balance i krop og sjæl, kemi og psyke, et godt afsæt for spirituel udvikling.
Når du har det godt, er i balance og fuld af energi aktiveres kroppens selvhelbredende kræfter.

HJÆLP - TIL - SELVHJÆLP
Efter afbalanceringen opstilles hjemmeprogram. Det støtter afbalanceringen og hjælper til nye handlemuligheder, så det i højere grad er muligt at leve i overensstemmelse med sig selv.
At nå et ønsket mål kræver som regel mellem 2 og 6 besøg over en periode på 2 til 8 mdr. alt efter hvilke problemer, der er baggrund for henvendelsen.
Nogle vælger at bruge metoderne fra kinesiologi som forebyggelse og personalepleje eller støtte i undervisning af elever med store indlæringsvanskeligheder. På den måde kan det anvendes månedligt, kvartalsvis eller efter aftale.
FOREBYGGELSE
Hjernegymnastik - energigivende øvelser - er en række øvelser, der kan anvendes forebyggende.
Øvelserne kan laves når du skal koncentrere dig, lære nyt, læse lektier, høre foredrag eller du blot ønsker at hæve energiniveau.
Disse øvelser er beskrevet i bøgerne:
"Fri for stress og fuld af energi" af Annemarie Goldschmidt (Eget forlag)
"Hjernegymnastik" 1 og 2 af Erich Ballinger (Agertofts Forlag)
"Hjernegymnastik" af Paul E. Dennison og Gail E. Dennison